Grønt Tapas

Rosenkål svøbt i bacon

Rosenkåkl svøbt i bacon
Rikke
Skrevet af Rikke

Efter at have set disse lækre svøbte rosenkål i bacon, var jeg nød til at prøve dem af. Jeg synes det kan være en udfordring at finde sjove og anderledes grøntsager til tapasbordet. Disse med en lille tandstik i, er både velsmagende og de pynter på bordet. Der har været lidt en fordom omkring rosenkål, som en grøntsag der ikke var populær pga. smagen. Men denne måde at lave rosenkål, gør rosenkålet spiseligt for alle.

God fornøjelse.

Ingredienser

Friske rosenkål
Mørk sirup
Bacon i skiver
Groft kværnet peber

 

 

Fremgangsmåde

Rens de friske rosenkål og læg dem i en skål

Rosenkål

Hæld sirup over rosenkålene og blander rundt så de alle har fået sirup på sig.

Rosenkål med sirup på

Bacon i skiver halveres og lægges ud på et skærebært. Et rosenkål på hvert halve stykke bacon, drysses med groft peber. Vær opmærksom på at der ikke bruges salt, da bacon er salt i sig selv.

Rosenkål lægger oven på bacon

Du svøber nu bacon rundt om rosenkål. Et rosenkål ad gangen.

Rosenkål svøbt i bacon.

I dette tilfælde har jeg gjort rosenkålene klar, så de er lige til at sætte i ovnen når vi når tættere på middagen skal serveres. Du lægger alle de svøbte rosenkål på en bageplade på bagepapir.

Giv dem 180 grader i ca. 15 – 20 minutter. Du skal holde øje med dem, når bacon er blevet sprødt og brunt, så er de klar til at spise.

Velbekomme..

Om forfatteren

Rikke

Rikke

Skriv en kommentar